Sådan kommer du i gang med at tage kørekort til bil inden du fylder 17 år

Hvor gammel skal man være for at tage kørekort til bil?

Du kan starte på dit kørekort inden du fylder 17 år – helt præcis kan du allerede begynde teori- og køreundervisningen når du er fyldt 16 år og 9 måneder.
Når du har bestået teoriprøven og den praktiske prøve, kan du begynde at køre bil når du er fyldt 17 år, dog er forudsætningen for dette at du er ledsaget af en erfaren bilist – hver gang du kører bilen.

Læs mere om kørekort for 17-årige på borger.dk

Kørekort 17 år
Hvilken krav er der når man tager kørekort som 17-årig

Hvilke særlige regler er der når man tager kørekort som 17-årig

  • Personerne/personen med forældremyndigheden skal underskrive en samtykkeerklæring inden der kan udstedes et kørekort til dig.
    Hent samtykkeerklæringen (P23T) her.
  • Efter endt teoriprøve og praktisk prøve skal der altid befinde sig en erfaren bilist på forsædet i bilen under kørslen, det er lovligt at have medpassagerer.
  • Det er kun lovligt at køre bil i Danmark, indtil du er fyldt 18 år.

Du får udstedt et kørekort til kategori B – påført koden 141

Efter du har bestået både teoriprøven og den praktiske prøve vil du få udstedt et kørekort til kategori B – markeret med koden 141. Dette indebærer at du, indtil du er fyldt 18 år vil være omfattet af en forsøgsordning, hvilket medfører de særlige regler for kørsel. Når du fylder 18 år, vil koden automatisk blive fjernet, og du behøver ikke længere have en ledsager med, når du kører bil.

Det er en stor fordel at starte på kørekort når du er 17 år

I og med du skal være ledsaget af en erfaren bilist, som er mindst 30 år og har haft dansk kørekort i mere end 10 år – får du muligheden for at få din ledsagers støtte og erfaring. Dette kan være med til at hjælpe dig til at blive en sikker og god bilist, og du får dermed chancen for at undgå at lave nogle af de fejl, som man oftest begår når man er ny og alene i trafikken.
Hent ledsagerblanketten her.

Hvilke biler må du køre som 17-årig?

Når du har bestået din køreprøve, må du i ledsagelse af en erfaren bilist køre følgende typer bil:

  • Almindelig personbil
  • Personbil med trailer på max 750 kg
  • Varevogn som ikke vejer mere end 3.500 kg.

Sådan kommer du godt i gang med dit kørekort hvis du er 16 år og 9 måneder

Hvis du ønsker at starte på dit kørekort og er blevet 16 år og 9 måneder, skal du blot tilmelde dig første teorilektion. Den første teorilektion er gratis, hvilket betyder at du ikke forpligter dig til noget. Du skal bare sørge for, at dine forældre er indforstået med at du starter på at tage kørekort, da de skal underskrive ansøgningen til kørekort.

Tilmeld dig 1. gratis teorilektion - helt gratis