Find det kørekort, der passer bedst til dig

Hvilken type kørekort passer bedst til dig?

Her får du et overblik over dine muligheder, når du skal vælge kørekort. Læs om forskellen mellem kode 78, kode 148 og kodefrit kørekort.

Book 1. teorilektion i Kbh. - helt gratis Book 1. teorilektion i Aarhus - helt gratis

Hos Tip Top Trafik® kan du vælge præcis det kørekortforløb, der matcher dine behov. Vi tilbyder forskellige muligheder, så du får den fleksibilitet, der passer til din kørestil og dine fremtidige planer.

Kodefrit kørekort – maksimal frihed

Vælger du et kørekortforløb med manuelt gear, får du et kodefrit kørekort, hvilket betyder, at du kan køre alle typer biler og dermed have størst mulig frihed på vejene.

Automatgear – nemt og komfortabelt

Vil du have en mere afslappet køreoplevelse? Så kan du vælge et kørekortforløb i en bil med automatgear. Det giver kode 78 på dit kørekort og gør det lettere at køre, især i tæt bytrafik.

Kode 148 – fleksibilitet til begge geartyper

Med kode 148 får du undervisning i både manuelt gear og automatgear. Du tager den praktiske prøve i en bil med automatgear, hvilket ofte er lettere og mindre stressende. Efter bestået prøve bevarer du fleksibiliteten til at køre både biler med manuelt gear og automatgear, hvilket giver dig flere muligheder i fremtiden.

Hvis du ønsker at opgradere dit kørekort eller fjerne en kode, kan du gøre det på følgende måder:

 

  • Fra kode 78 til kode 148: Tag 7 kørelektioner i en bil med manuelt gear, og få opgraderet dit kørekort, så du må køre både manuelt og automatgear.
  • Fra kode 78 eller 148 til kodefrit kørekort: Bestå en praktisk prøve i en bil med manuelt gear, og få fjernet koden, så du kan køre alle biler uden begrænsninger.

Hvis du vil ophæve kode 78, har du mulighed for at tage kørelektioner i en skolevogn med manuelt gear inden prøven, men det er ikke et krav. Skulle du ikke bestå den praktiske prøve, beholder du stadig din ret til at køre biler med automatgear.

Læs mere om dette på Færdselsstyrelsen hjemmeside.

Uanset hvilket valg du træffer, står vi klar til at guide dig trygt gennem hele dit kørekortforløb!

Læs mere om kørekorttyperne her