Parallelparkering

Sådan parallelparkerer du

Parallelparkering er en teknik til at parkere sin bil parallelt med kantstenen.
Her kan du læse alt om hvordan du parallelparkerer din bil – uanset størrelsen på bilen – der skal blot være plads nok mellem de biler du ønsker at parkere.
  

Hvad skal jeg være opmærksom på inden jeg skal parallelparkere min bil

  1. I følge færdselsloven er det ikke tilladt at parkere et sted eller på en måde, hvor der kan kan opstå fare eller hvor man kan være til ulempe for den øvrige trafik.
  2. Når du har udset dig den bil du ønsker at parkere bag ved, skal du først og fremmest tjekke alle dine spejle samt højre skulder og så skal du blinke til højre, så de bagvedkørende er klar over din intention. Du kan nu stoppe helt ud fra den bil du ønsker at parkere bag – her skal din bil holde ca. ½ meter fra.

Begynd din parallelparkering

  1. Hvis der er frit bagude og i øvrigt hele vejen rundt, kan du begynde at bakke rigtig langsomt – og helt lige.
  2. Når du er ca. ud fra midten af den bil du ønsker at parkere bag – ser du igen om der kommer biler eller cyklister bagfra eller på din venstre side.
  3. Såfremt der er frit, fortsætter du til du ser det bagerste hjørne af den parkerede bil – her skal du dreje rattet helt i bund til højre og fortsætte med at bakke langsomt.
  4. Når det bagerste hjørne af den parkerede bil er ude for dit sidespejl, drejer du rattet helt i bund til venstre – og fortsætter med at bakke langsomt – bruger dit sidespejl og ser nu hvornår bilen er parallel med kantstenen.

    Du kan eventuelt indstille dit højre sidespejl – så du kan se kantstenen.

Særlige opmærksomhedspunkter

Du skal undervejs være særlig opmærksom på at din bil svinger en del ud på vejen. Du kan risikere at ramme andre på kørebanen f.eks. cyklister og biler. Det er dit ansvar – hvorfor det er vigtigt at du hele tiden holder øje i dine spejle og især venstre skulder.

Til køreprøven

Når du skal til køreprøve kan du opleve at den sagkyndige kalder parallelparkeringen for baglæns parkering til vejkant. Ydermere skal du huske at der ikke må være mere end 30 cm mellem bilens dæk og kantstenen – også når du parkerer i det hele taget.

Øvelse gør mester

Husk, øvelse er afgørende for at blive dygtig til at parallelparkere. Jo mere du øver, jo mere selvsikker og præcis bliver du, hvilket gør det lettere at mestre parallelparkering. Når du har bestået din køreprøve – og ikke længere har din kørelærer ved din side – kan det være en god idé at øve på en tom parkeringsplads, før du prøver at parallelparkere på en travl gade.

Held og lykke:)

Øvenlse gør mester